Opsætning af e-mail Outlook 2013

Step 1: Åben Microsoft Outlook 2013

Har du ikke allerede en e-mailkonto i Outlook 2013, så starter opstartsguiden automatisk, følg da denne guide (gå til step 3). Har du i forvejen en eller flere e-mailkonti, så tryk på Filer i øverste venstre hjørne.

Step 2: Tilføj en ny e-mailkonto

Klik på Tilføj konto.

Step 3: Manuel kontoopsætning

Vælg "Manuel konfiguration eller flere servertyper" og klik Næste. Vælg derefter "POP eller IMAP" og klik Næste igen.

Step 4: Logonoplysninger og serverindstillinger

Under "Brugeroplysninger" udfyld:

  • "Dit navn": Det navn du vælger at give din konto.
  • "Email Address": Din e-mailadresse.

Under "Serveroplysninger" udfyld:

  • "Kontotype": Vælg her IMAP.
  • "Server til indgående post": mail.[dit-domæne].dk
  • "Server til udgående post (SMTP)": asmtp.curanet.dk

Under "Logonoplysninger" udfyld:

  • "Brugernavn": Hele din emailadresse.
  • "Adgangskode": Din adgangskode til din email.

Når dette er korrekt udfyldt, tryk da på Flere indstillinger...

(Er du i tvivl hvad din adgangskode er, så kontakt support@maguru.dk)

Step 5: Flere indstillinger

I det nye vindue der popper op, gå til "Server til udgående post" og kryds af i feltet "Serveren til udgående post (SMTP) kræver godkendelse". Derefter vælg "Avanceret". Vælg Ingen i "Server til indgående post (IMAP)" og sørg for at der står 143 i portnummerfeltet. Vælg Ingen i "Server til udgående post (SMTP)" og sørg for at der står 587 i portnummerfeltet. Klik nu på OK.

Step 6: Test emailopsætningen

Klik nu på Næste. Nu vil Outlook teste om din e-mailopsætning er korrekt. Hvis udfaldet bliver to grønne flueben, er alt OK - hvis ikke, gå da guiden igennem igen og se om du har glemt noget. Er oplysningerne korrekte, klik da på Luk og derefter Udfør. Du har nu sat din email op i Microsoft Outlook 2013.

Har du stadig problemer med opsætningen af din email, kontakt da Maguru kundesupport på support@maguru.dk.

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os