Opsætning af e-mail på Android smartphone

OBS: Har du i forvejen en e-mailkonto med samme e-mail på din Android smartphone, skal du slette den gamle e-mailkonto før du sætter den nye op.

Step 1: Tilføj en ny e-mailkonto

Find menupunktet " Indstillinger". Rul ned til punktet "Konti" og tryk på "Tilføj konto". Vælg derefter "Personlig (IMAP)".

Step 2: Manuel opsætning

Indtast din e-mailadresse i det tilhørende felt. Klik derefter på "Manuel konfiguration". På næste side vælg da "Personlig (IMAP)" og klik Næste. Udfyld herefter din adgangskode til din e-mail og klik Næste. 

(Er du i tvivl hvad din adgangskode er, så kontakt support@maguru.dk

Step 3: Indgående og udgående serverindstillinger

Under "Indstillinger for indgående server" er brugernavn og godkendelse allerede udfyldt. Det du skal være sikker på at udfylde/ændre er "Server" som skal være " mail.[dit-domæne].dk". Derudover skal "Sikkerhedstype" være "Ingen" og "Port" "143". Klik herefter Næste.

Under "Indstillinger for udgående server" er brugernavn og godkendelse allerede udfyldt. Det du skal være sikker på at udfylde/ændre er "SMTP-server" som skal være " asmtp.curanet.dk". Derudover skal "Sikkerhedstype" være "Ingen" og "Port" "578". Klik herefter Næste.

Step 4: Sidste valgfrie detaljer

På siden "Valgmuligheder for konto" kan du vælge at gå videre med standart indstillinger, eller tilpasse indstillingerne for e-mailkontoen efter behov. Klik herefter Næste. 

På den sidste side kan du give din konto et navn samt angive det navn der skal vises i meddelelser sendt fra denne e-mailkonto på din smartphone (dette er valgfrit)

Klik herefter Næste og kontoen er opsat.

Har du stadig problemer med opsætningen af din email, kontakt da Maguru kundesupport på  support@maguru.dk.

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os